Mitt Romas Julekalender
Attende
desember
Dikteren Olaf Bull hadde et lidenskapelig forhold til Romas
fontener. Da han var i Roma for andre gang, vinteren 1904-05 forteller Niels
Hoffmeyer at han badet i Fontana della Barraccia:
”Olaf Bull var en Aften
efter et muntert Gilde i Kafe Greco, den ælddgamle Kunstnerkafe i Via Condotti,
sprunget op i Fontænen paa Piazza di Spagna og svømmede rundt. Det var i Februar,
og der laa et tyndt Lag Is paa Vandet (…) To Dage efter maatte han ligge i
Sengen, ikke fordi han havde optrækkende Lungebetændelse, men fordi hans eneste
Sæt Tøj skulde tørre.” (Wandrup s. 108 – 109)
Bull hadde nemlig bare en dress! Bjørnstjerne Bjørnson ble
rasende da han hørte om svømmeturen og tok sterk avstand fra unge Bull og kalte
ham heretter for ”alkoholisten”.
Den unge Bull hadde også et nært forhold til Trevifontenen - Fontana di Trevi - og skriver:
”Ud af disse Klippemasser kjæmper Tritoner og Havheste sig frem. Tritonerne tuder i Konkyliehorn, der de staar til Livet i Vand -. De og deres Heste har samme luftige Fart mod Havet som de hundrede nedstrømmende Bække.” (Wandrup s. 108).
”Ud af disse Klippemasser kjæmper Tritoner og Havheste sig frem. Tritonerne tuder i Konkyliehorn, der de staar til Livet i Vand -. De og deres Heste har samme luftige Fart mod Havet som de hundrede nedstrømmende Bække.” (Wandrup s. 108).
Barokt Vandfald
Fontana de Trevi
Nej det er ikke Moses
der slog dette vand af klippen
og slap disse vande løs
-
de kommer andetsteds fra.
Soldaten stiller endnu sin
tørst
ved deres kilde
den jomfrueligt læskende
mens den ledes her til stedet
ved kejserlig akvadukt.
Vandene kommer langvejs fra
fra bjergene
fra Okéanos dybt under os
og vælter pludselig frem
synligt foran os
som styrtende kølighed
Okéanos står selv styrende
bag
hav-hestene
de vingede delfiner
vandkåde
netop trukket ud af
deres våde stald.
Og de flinke havkarle
Tritonerne
lægger bidsel på
blæser på konkylje
flodens overflødigheds-
trompet.
Vandmasserne vælter frem
skyller alle ørken-golde
hæmninger til side
kaster sig udover
afgrunden
går under i en torden
for at splintres
og gjenfødes
i dette stille bassin.
Vi indfanges uafladeligt
i dette drama
lytter henført
til vandet
forført af et fald
inden i os selv
vandet er i os
Jeg river mig vanskeligt løs
og kaster min offermønt
rituelt i denne skål
hvor solen udmøntes
i skinnende tegn
og hver lire fiskes op
magnetisk.
(av Hans Mjølberg)
Kilder
En uro som aldri dør. Olaf
Bull og hans samtid. Av Fredrik Wandrup, 1995.
Edvard Hoems forelesning i Roma, oktober 2014.
Dikt fra Anne Berit Skeie, Roma oktober 2014.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar